Karen Krogh
Workspace, D5
Haslegårdsvej 8-10
8210 Aarhus V
2835 1414
karen_krogh@mail.tdcadsl.dk
Jeg er en af de massører, der ”tager ved” – det skal helst gøre lidt ondt, før det bliver godt! Men naturligvis er det et samarbejde mellem dig og mig, så vi kan finde det tryk, der passer til dig, og det kan sagtens variere fra gang til gang. Men jeg er ikke en af de helt blide massører, og det lykkes sjældent nogen at få sig en lur under behandlingen…
Bindevævsmassage med sugekopper
Jeg arbejder med sugekopper til massage af bindevævet. Det undertryk, der opstår, når sugekoppen sættes på huden, ren-ser ud i bindevævet omkring musklerne, og derved frigøres flere affaldsstoffer, og der tilføjes mere ilt og næring til dine muskler. Sugekopperne er ikke et must for, at behandlingen virker, men det er et rigtigt godt supplement til det arbejde, jeg udfører med mine hænder.
Jeg bruger sugekopperne på flere måder: Til at trække på hu-den, så affaldsstofferne løsnes og føres mod lymfesystemet og ud af kroppen, og til at sætte på specifikke problemområder i nogle minutter, så vi kan få has på en genstridig myose. Des-uden giver sugekopperne mig et fingerpeg om, hvor en spæn-ding stammer fra – det er nemlig ikke altid der, hvor du mær-ker den!
En typisk behandling
Før jeg går i gang, snakker vi lidt om, hvad vi skal fokusere på - eller om du vil have en behandling, der kommer hele vejen rundt.
En typisk behandling (1 time) starter med, at jeg masserer din ryg igennem fra lænden til og med nakken. Derved kan jeg få en idé om, hvor dine spændinger sidder. Derefter masserer jeg dine ben på bagsiden, mens ryggen ”hviler” efter første omgang. Næste skridt er en dybere gennemgang af ryggen og skuldrene, hvor jeg også bruger mine sugekopper – medmindre du siger nej tak. Jeg arbejder mig op i din nakke og slutter bagsiden af med hovedbundsmassage.
Så er det tid til, at du vender dig, og jeg starter med forsiden af dine ben og dine fødder. Derefter er det armenes og hændernes tur, og efter en omgang på brystmusklerne og halsen slutter jeg af med dit ansigt.
Du bestemmer, om vi skal snakke sammen under massagen; nogen vil gerne snakke samtidig, andre vil gerne nyde at ligge stille og tage imod. Og du kan selvfølgelig regne med fuld fortrolighed – hvad vi snak-ker om i massagerummet, bliver i massagerummet.
Hvad kan du forvente?
Copyright © All Rights Reserved